Kundeservice +45 46 911 914 / porscheinfo@porsche.dk
Menu
Søg
Søg Konto
0KurvDKK
I alt0,00 DKK
Vis indkøbskurv
Porsche On Track på Ring Knutstorp den 5. maj 2026

Porsche On Track på Ring Knutstorp den 5. maj 2026

    Angiv bilmærke, model og årgang
    På lager 
    • Beskrivelse
    • Video
    • Specifikationer

    Porsche On Track er for dig, der vil slippe hestekræfterne løs på en racerbane under sikre forhold. For at du kan deltage er det et krav, at du har en track-egnet bil. Det betyder, at din bil skal være fuld funktionsdygtig til sportslig kørsel og have sommerdæk (eller slicks) på.

    På Ring Knutstorp i Sverige har du mulighed for at opleve din track-bil på den 2,1 kilometer lange racerbane, hvor den får en helt ny dimension. Racerbanen er anlagt i 1963 og blev i 1970 udvidet til sin nuværende form. Udover snoede sving og et underholdende layout ligger racerbanen i naturskønne omgivelser.

    Under heldagseventet vil du være i selskab med andre deltagere, der deler din passion. Du har også mulighed for at medbringe en eller flere ledsagere (et tilkøb), som enten er kørende eller ikke-kørende. Af sikkerhedsmæssige årsager skal alle kørende deltagere være fyldt 18 år og have et gyldigt kørekort. Ikke-kørende deltagere skal være minimum 16 år, da de gerne må sidde på passagersædet. Det er påbudt for alle deltagere at køre med hjelm.

    Vi stiller erfarne og professionelle instruktører til rådighed, som kan bookes ind til vejledning på dagen. Der vil også være et passende antal teknikere til stede. Det er vigtigt, at du angiver hvorvidt du deltager på rødt eller blåt hold.
    • Blåt hold er for kørere, der ikke har kørt på Ring Knutstorp før og/eller er begyndere/let øvede kørere med behov for instruktion
    • Rødt hold er for kørere, der har har kørt på Ring Knutstorp og er rutinerede kørere med begrænset behov for instruktion
    Det påhviler den enkelte deltager at sikre, at track-bilen overholder Ring Knutstorps støjgrænse, der er på 95 dBA ved forbikørsel. Forud for heldagseventet bør du også tjekke, hvor track-bilens trækkog sidder, hvis det skulle blive nødvendigt.

    Du kan tilkøbe autotransport (lukket) af din track-bil fra Porsche Center Aarhus eller Porsche Center København til Ring Knutstorp og retur. Det er vigtigt, at du overholder nedenstående tidsrum for afhentning/aflevering af track-bilen, som skal være inden for åbningstiden.

    Porsche Center Aarhus:
    • Aflevering: Senest fredag den 1. maj
    • Afhentning: Fra onsdag den 13. maj og senest fredag den 15. maj
    Adresse: Ravnsøvej 5, 8240 Risskov.

    Porsche Center København:
    • Aflevering: Senest fredag den 1. maj
    • Afhentning: Fra onsdag den 13. maj og senest fredag den 15. maj
    Adresse: Banevingen 6, 2200 København N.
     

    PROGRAM

    Porsche On Track på Ring Knutstorp er et heldagsevent. Der er check-in på på Ring Knutstorp, Knutstorpsvägen 1030, 268 76 Kågeröd, Sverige den 5. maj klokken 09.00, og vi siger tak for i dag klokken 16.00. Først på dagen følger blåt og rødt hold hver deres program, hvorefter der sidst på dagen er open pitlane. Under heldagseventet har du adgang til både snacks samt kolde- og varme drikkevarer i vores pit box. Vi sørger også for en god frokost, som ligeledes indtages i vores pit box. Forplejningen på racerbanen er inkluderet i prisen.

    Det specifikke program vil blive sendt ud på mail forud for heldagseventet.
     

    SÅDAN TILMELDER DU DIG

    Når du tilmelder dig med en track-bil, er det vigtigt, at du angiver følgende:
    • Dit fulde navn (angives under faktureringsadresse, når du udfylder dine ordreoplysninger). Du er automatisk tilmeldt som kører, når du tilmelder en track-bil. Din deltagelse er inkluderet i prisen
    • Om du kører blåt eller rødt hold
    • Mærke, model og årgang på track-bilen
    • Hvis du medbringer en ledsager, skal du notere det fulde navn på vedkommende
    • Hvis du tilkøber autotransport (lukket), skal du angive om du ønsker at aflevere/afhente din track-bil hos Porsche Center Aarhus eller Porsche Center København
    Ved afbud senest tre uger før heldagseventet tilbagebetales 50% af prisen. Dette gælder også for tilkøb. Afbuddet skal ske skriftligt til email porscheinfo@porsche.dk.
    Varenummer: 2026-1-RK